Hvorfor bøvle med indviklede opskrifter og dyre råvarer, hvis man kan få konserves til at ligne et gourmetkøkken? Gastronomisk satire fra El Bullis hjemland.
Konen lader sig ikke narre. Men det er mest, fordi hun har hørt mig komme hjem med indkøbsposen fuld af raslende konserves.
»Den er jo både fyldig og fin i smagen,« lyder det anerkendende, da jeg serverer en Guiso marinero a la Obama i et rustikt og til lejligheden indhandlet lerfad. »Den kunne du sagtens slippe af sted med at lave næste gang, vi får gæster.«
Det er mindre end 20 minutter siden, jeg gik i gang ude i køkkenet efter en opskrift fra bloggen »Cocina para impostores« (Kogekunst for snydepelse):
Svits fem fed hvidløg – de eneste friske råvarer – i en slat olivenolie, hvorefter indholdet af tre dåser væltes i. Først én med friturestegte løg, så et glas forkogte, hvide bønner og til sidst en omgang calamarblæksprutte i mørk salsa americana, der – må man formode – har givet gryderetten navn. Smag til med paprika, og så er den ellers ikke længere.
Samlet pris ved kasse 1 nede i det lokale supermarked: 2,60 euro. Meget billigere kan en – må jeg også selv indrømme – lækker middag for to ikke laves. Eller hurtigere. Skulle bønnerne først blødes op og koges møre, blæksprutterne renses og de 14 ingredienser til saucen røres sammen, havde det taget hele formiddagen.
Men økonomien med tid såvel som penge er blot en del af meningen med Falsarius Chefs »snydepelsekøkken«. Hans mad handler lige så meget om at lave fis med indbildske middagsgæster og forlorenheden i Spaniens højt berømmede moderne køkken. Eller som han selv formulerer det i programerklæringen på sin blog:
»For at spise godt behøver man hverken god tid, dyre råvarer eller evner som kok. Ja, selv om det lyder utroligt, behøver man faktisk ikke engang flydende nitrogen. Og ikke nok med det. Man kan føre sig frem som en konge over for sine middagsgæster ved hjælp af noget så enkelt som svindel. Dette handler om at snyde syns-, lugte- og smagssansen – samt naturligvis pengepungen.«
Der er ingen, som ved, hvem Falsarius er. Den papnæse, han har på under sin ugentlige optræden i TV, er ganske vist langtfra nogen optimal forklædning. Og hans hæse stemme er også let genkendelig i radioen. Men anonymiteten er en del af det gag, der har gjort ham til øjeblikkets varmeste medienavn i spansk gastronomi.
»Desuden er jeg nødt til at skjule mig for de internationale stjernekokkes farlige mafia, som har forfulgt mig, siden jeg begyndte at afsløre, hvor let det er at omskabe deres fantastiske opskrifter til fup og svindel derhjemme,« lyder forklaringen fra Falsarius selv.
Som blogger insisterer han på at gennemføre interviewet med MS pr. mail. For det var sådan, det hele begyndte, da han gik i gang med at poste sine opskrifter i sommeren 2007.
